Sct. Ols er et behandlingstilbud for voksne over 18 år og unge i alderen 15 - 18 år, der har problemer med misbrug og afhængighed. Institutionens hovedsæde er beliggende i naturskønne omgivelser på Bornholm, i henholdsvis Randkløve og Olsker. Behandlingen defineres som et Inkluderende Terapeutisk Samfund (ITS), der ser vejen ind i og ud af misbrug og afhængighed som læreprocesser. Der er en Sct. Ols' dagbehandling i København og fængselsbaserede udgaver på behandlingsafdelingerne i Statsfængslet i Jyderup og Statsfængslet i Nyborg.