Behandlingsplanlægning

Behandlingsplanlægningen omfatter det lære- og forandringsorienterede og det sociale (f.eks. boligforhold, uddannelsesplan og beskæftigelse). Socialrådgiveren varetager den sociale planlægning i samråd med kommunens misbrugscenter, brugeren, misbrugsbehandleren og andre involverede parter. Den sociale behandlingsplanlægning adskiller sig ikke specielt fra andre typer misbrugsbehandling, hvor socialrådgiveren f.eks. hjælper brugeren med alt fra kaosreduktion til planlægningen af en farbar fremtidsvej i forhold til uddannelse, arbejde og boligforhold.

I behandlingsplanlægningen ses ikke desto mindre det lære- og forandringsorienterede arbejde som essentielt for den sociale målopfyldelse. Uden at nedtone de sociale indsatser betragter vi derfor brugernes lære- og forandringsprocesser som en primær arbejdsopgave. I så henseende varetager behandlerne den lære- og forandringsorienterede del af behandlingsplanlægningen i samspil med brugeren, socialrådgiveren, misbrugscenteret og andre involverede parter.

Behandlingsplanlægningen tager således udgangspunkt i at hjælpe brugeren til at forholde sig til eget potentiale for personlig udvikling og vækst. Forløbene bliver i størst mulig grad tilrettelagt under hensyntagen til psykisk og social belastning, både hvad angår indhold og fasernes længde. Brugen af metoder og fremgangsmåder tilpasses den enkelte, mens fasernes længde også bliver planlagt under hensyntagen til familieforhold, beskæftigelse og andre forhold.

AAlle nyankomne får tildelt en personlig behandler, der varetager forløbets behandlingsadministration og afholder en ugentlig behandlingsplansamtale med brugeren. Under disse samtaler fungerer behandleren som brugerens coach eller vejleder i et fremadrettet behandlingsforløb. Den første session afdækker brugerens nuværende livssituation såvel som langsigtede fremtidsmål og det første delmål på vejen. De efterfølgende sessioner fokuserer på fremskridt og handlemuligheder samt brugerens mobilisering af personlige ressourcer for at overvinde aktuelle forhindringer.

Figur 1: Behandlingsplanlægning i henhold til brugerens forløbsudvikling
Denne illustration skal ikke forstås som en faglig argumentation for en lineær forløbsudvikling, men snarere som en lineær skitse af arbejdsgangen i et forløb som oftest udgør en mere cirkulær proces, hvor det også er almindeligt at arbejde med flere delmål samtidigt – både i forhold til det sociale og det lære- og forandringsorienterede.

Brugerne interviewes løbende med henblik på at definere nye delmål og konkrete planer, som skal varetages for at skabe fremskridt. Arbejdsgangen er også med til at belyse social og psykisk belastning (herunder også evt. behov for at inddrage speciallæge eller anden ekspertise) såvel som motiverende faktorer og forsvarsberedskab.

For at støtte brugerens bevægelse hen imod de forskellige delmål bliver der brugt metoder som coaching, vejledning, psykoterapi, undervisning og gruppearbejde. Journalføringen sker i en skabelon for behandlingsplanlægning og fremskridtsnotat, hvor den indledende behandlingsplanlægning bliver skrevet ind på første side.
    Indholdet i denne behandlingsplanlægning skrives ind under disse overskrifter:
  • Kort beskrivelse af brugerens opstartssituation
  • Det første delmål på vejen
  • Punktvis plan for at opfylde det første delmål
Proceduren udmøntes i en behandlingsplan, som løbende tilpasses og justeres i forhold til brugerens forløbsudvikling og behov. Brugeren får en ekspertrolle i denne planlægning, som varetages gennem ugentlige behandlingsplansamtaler og løbende møder med behandler, socialrådgiver og misbrugskonsulent. Alle parter bidrager med aktuelle oplysninger, hvorefter brugeren tager stilling til egne behov, nye delmål og det fortsatte forløb. Ethvert nyt tiltag i forløbet bliver vurderet i et samspil mellem brugeren, det behandlende personale og kommunens misbrugscenter.

Uafhængigt af metoder og fremgangsmåder bliver der gennem hele forløbet arbejdet med samarbejdsalliancer og gruppedynamikker såvel som med arbejdstemaerne værdiafklaring, immunitet mod forandring og narrative historiefortællinger. Forløbet bliver samtidig tilrettelagt i henhold til brugerens agenda og de dertilhørende målsætninger og delmål. Dog indenfor rammerne af tre overordnede rammemål, der er defineret som afholdenhed, refleksionsformåen og relationsformåen. På denne måde ydes der hjælp til selvhjælp for en misbrugsfri levevis og en vellykket socialisering.

Brugere, der udskrives med et ønske om at opretholde en misbrugsfri levevis, bliver opmuntret til at indgå i støttegrupper såsom NA, CA og AA og/eller andre misbrugsfrie støtteapparater. Formålet er at støtte den enkelte i at finde et støtteapparat, hvor vedkommende oplever samhørighed og føler sig tilpas. For dem der ønsker det, kan dagbehandlingen bidrage med en støtteperson, som ledsager brugeren til mødevirksomheden i de her nævnte støtteapparater.