Sct. Ols´ misbrugsbehandling er defineret som et Inkluderende Terapeutisk Samfund (ITS), der ser mennesker som større end deres misbrug og vejen ind og ud af misbrug betragtes som læreprocesser. De tre overordnede rammemål i denne form for misbrugsbehandling er afholdenhed, refleksionsformåen og relationsformåen, som i lyset af vor tids samfundskontekstuelle påvirkninger ses som realkompetencer for en efterfølgende socialisering. Mangfoldighed, forskellige læringsstile og læring i fællesskabet er her i højsædet sammen med et fokus på, hvad den enkelte kan bidrage med, og hvordan holddannelsen på tværs af forskellighed kan fremme personlig udvikling og vækst. Det er derfor ikke en misbrugsbehandling, som differentierer brugergruppen i henhold til rusmiddelpræference, alder, etnicitet, religion, køn eller andet. Der satses i stedet på at optimere den enkeltes læreudbytte ved at arbejde med heterogene brugergrupper, som består af personer med forskellige stofpræferencer såvel som ældre og unge samt personer med en anden etnisk baggrund. Behandlingsmodellen er skitseret i nedenstående modelbillede, som viser primære arbejdstemaer, komponenter og principper i en misbrugsbehandling, som hjælper brugerne med at blive parate til at leve livet uden rusmidler.
Det yderste grå felt i ovenstående modelbillede illustrerer behandlingens terapeutiske rammer, som stiller adfærdsmæssige krav til både brugere og behandlere. Set udefra og ind omkranser rammerne en inkluderende praksis, som betyder, at forløbet i højest mulig grad skal tilpasses brugeren. De terapeutiske rammer markerer samtidig nogle integrerende adgangsbetingelser, som betyder, at brugere og behandlere skal kunne tilpasse sig til dem for at deltage. Rammerne er både miljøafskærmende og tryghedsskabende, idet de beskytter brugerne mod uhensigtsmæssige påvirkninger fra de hjemlige misbrugsmiljøer og vennekredse i en hektisk omverden. Indenfor disse rammer bliver der i højest mulig grad varetaget en inkluderende praksis for at skabe bevægelse hen imod de tre overordnede rammemål.
Rammemålet afholdenhed betyder, at det er et forløb, som skal hjælpe de indskrevne brugere med at stoppe deres misbrug af rusmidler. Eksempelvis illegal narkotika, lægeordineret medicin, alkohol og andre sinds- og stemningsændrende midler. De pågældende personers misbrug kan her betegnes som en afvigelse fra det, som ellers regnes for sundt og normalt. I tråd med dette har misbrugeren udviklet et misbrugsproblem, som indebærer et unormalt eller abnormt forhold til et eller flere rusmidler. Rammemålet refleksionsformåen betyder, at det også er et forløb, hvor brugerne arbejder med opgaver, som gør dem bedre til at spejle egne psykiske processer i forhold til målsætninger, valg- og handlemuligheder. Herunder også evnen til at spejle og konsultere dybereliggende værdier i forhold til strategier, beslutningsprocesser og planlægning. En forbedret refleksionsformåen vil således hjælpe personen til at tage et mere værdibetonet lederskab i eget liv. Rammemålet relationsformåen betyder, at det samtidig er et forløb, som omhandler forbindelsen, kontakten eller forholdet til andre mennesker og de forskellige sider af vedkommende selv. En persons relationsformåen er således et udtryk for vedkommendes evne til at indgå i sådanne forbindelser, kontakter eller forhold. Herunder også evnen til at varetage en hensigtsmæssig kommunikation, hvor der også tages ansvar for kommunikationens indvirkning på andre og vedkommende selv.
For at fremme en sådan forløbsudvikling bliver der gjort mest muligt ud af at installere brugeren som ekspert og oplevelsen som læremester i et forløb, som på den ene side afdækker misbrugets illusioner om behovstilfredsstillelse og på den anden side udvikler realkompetencer for den efterfølgende socialisering i det danske samfund. I så henseende lærer brugerne en form for selvregulering, som gør dem bedre i stand til at tage et mere værdibetonet lederskab i eget liv.
For at opnå det bedst mulige læreudbytte i en sådan forløbsudvikling, har behandlingen valgt at prioritere en dybtgående lærestrategi, som i højere grad end den traditionelle misbrugsbehandling retter sig mod de ubevidste hjerneområder, som ikke bare får os til at reagere følelsesmæssigt, men også lagrer de ubevidste antagelser, som driver vores vanemæssige adfærd, der ofte er absolut nødvendig og hensigtsmæssig.