Forløbet i Sct. Ols' døgnbehandling indebærer en række aktiviteter udover det terapeutiske indhold i dagsprogrammet. Aktiviteter på ejendommene og andre steder på øen bliver betragtet som en del af den oplevelsesorienterede læring, der styrker sammenholdet i fællesskabet. Ved at deltage i de oplevelsesorienterede aktiviteter kan du blandt andet lære noget om at samarbejde til trods for jævnlige konfrontationer med egne og andres stærke og svage sider.
Et behandlingsophold på Sct. Ols indebærer en del udflugter i naturen, hvilket der er fantastiske muligheder for på Bornholm. Foruden den flotte kyst med både klipper og sandstrande har Bornholm også Danmarks tredjestørste skov, Almindingen. For at udnytte øens natur bliver der arrangeret udflugter og aktiviteter uden for Sct. Ols' ejendomme, dagligt med en af vores aktivitetsmedarbejder. Hver weekend, har brugerne mulighed for, at planlægge en aktivitet, der typisk er bowlinghallen, biograf, osv. Hver mandag mødes Randkløve afd. og Olsker afd. sportshallen og en gang i uge er begge afdelinger i Svømmehallen.